Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Clara, og jeg blev student i sommers (2024). Jeg har nu sabbatår, hvor jeg bl.a. læser fag op.
Jeg er en ansvarlig og energisk person, der går meget op i min uddannelse og skole. Som resultat af dette har jeg altid klaret mig godt i skolen.
Uden for min uddannelse interesserer jeg mig for musik, kunst og fitness, og bruger ofte min fritid i fitnesscenteret eller ved lave kreative ting som tegning, strikning eller at spille klaver, guitar eller bas.
Jeg ønsker at min undervisning er både sjov og lærerig, sådan at eleven ikke går træt i undervisningen, men bliver mere motiveret.
Mit ønske for min undervisning er at give mine elever mere selvtillid sådan at de har mod på at prøve at lære sværere og sværere ting. Jeg vil gerne hjælpe mine elever med at tro på dem selv, og vil gøre dette gennem ros og opgaver der passer bedst til elevens måde at lære på, om det er at tale det igennem, lave opgaver, skrive det ned eller tegne det.
Jeg har i min undervisningstid hos GoTutor også fundet ud af, at det lærer mig en masse at være tutor, og det gør mig meget stolt og glad, når jeg ser mine elever få succes og blive mere sikre på dem selv. Derudover nyder jeg at bruge mit hårde arbejde i min skoletid til noget nyttigt, nemlig at hjælpe andre.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev!