Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Benedikte og jeg er lærerstuderende med en bachelor i dansk fra Københavns Universitet, som jeg afsluttede i starten af 2025. Jeg har stor interesse for sprog og humanistiske fag, og jeg har opnået erfaring i at formidle viden klart og engagerende. Jeg er lærervikar på en skole på Frederiksberg, hvor jeg underviser i mange forskellige fag, og hvor jeg har fokus på at hjælpe og støtte eleverne med både deres faglige og personlige udvikling.
I min fritid er jeg frivillig hos GirlTalk, hvor jeg hjælper unge piger med at håndtere små og store udfordringer. Jeg er tålmodig, respektfuld og har stor forståelse for, at læring er en proces, der kræver tid og tålmodighed og som samtidig skal være sjovt. Jeg er engageret i at støtte børn og unge i at opdage deres styrker og udvikle deres potentiale på en positiv og tryg måde.
Jeg tager altid et skridt ad gangen og er klar til at støtte dit barn i deres personlige og faglige udvikling.
Jeg glæder mig til at møde dig/jer!