Velkommen til min profil ved GoTutor. Under har jeg forsøgt at give et billede af hvem jeg er som underviser og menneske. Jeg studerer fysik på Niels Bohr Institutet, og som person er jeg meget åben, sjov, nysgerrig, og forstående overfor hvilke problemer folk har med at lære ting. I folkeskolen lærte jeg mig selv ekstremt meget matematik og fysik, der gjorde at jeg basalt set kunne skøjte mig igennem hele gymnasiet hvad de to fag angår. Så jeg har indsamlet mange forskellige forklaringer om samme emner, og ved hvilke forklaringer der kan sige 'klik' og bum, så har man det. Jeg er ikke tilfreds før jeg selv forstår noget 100%, og det vil afspejle sig i min lektiehjælp, idet jeg ikke giver op, før man selv mener, at man har forstået det 100%. Derudover var jeg lektiehjælper på mit gymnasie i 3.g i matematik og har hjulpet folk i det og endda nogle gange fysik. Og jeg har da fået at vide et par gange at jeg var 'grunden' til de fik 12, selvom det selvfølgelig er deres egen skyld.
I matematik (og fysik) lægger jeg særlig vægt på, at man forstår matematikken, så man ikke bare er en robot der laver beregninger uden nogen form for motivation eller reel forståelse. En forståelse og respekt for matematikken både som redskab men måske også som kunst er nøglen til at løse problemer og opgaver, som man ville have svært ved at løse uden en reel forståelse.
Udover det elsker jeg musik, især gammelt musik, og går til break(dans) i min fritid. Jeg ser frem til at gøre en forskel for en masse børn og unge og give dem en bedre fremtid i det danske uddannelsessystem