Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Bjørk og jeg er fornyligt flyttet hjem til mine forældre efter at have boet i en studiebolig i Roskilde. Jeg har i sommers færdiggjort en 2-årig HF-uddannelse på Det Frie Gymnasium i København. Min drøm er at søge ind på journalistuddannelsen på enten SDU eller DMJX. Som nyudsprunget dimittend og nyligt tilbageflytter til provinsen, har jeg tid til at undervise og ønsker at bidrage til andres læring.
Jeg er meget opslugt af litteratur og samfund, og bruger min fritid på at læse bøger og generelt engagere mig i kultur og samfund. Jeg elsker at være en del af fællesskabet, og har altid været en del af det gennem sport og events (og øl med vennerne). Jeg drømmer derfor også om at finansiere et ophold på enten aftenskoler eller daghøjskole - og jeg har for nylig søgt ind på Politikens Kritikerskole.
Jeg har arbejdet i diverse erhverv, både i service, men også i SFO og som Au Pair. Som Au Pair gik jeg meget op i at være i øjenhøjde med børnene, men samtidig også skabe rammer. Jeg fandt ud af, at jeg synes det er sjovt at se børn udvikle sig, store som små, og bidrage en lille del til dette.
Den bedste undervisning jeg har fået igennem min egen skoletid, har altid været determineret af læreren. Jeg kan slet ikke stå for folk med engagement, og det var altid de lærere, der omsatte teori i praksis, og ikke altid brugte de mest anvendte metoder, hvis undervisning der kom under huden på mig. Det er derfor de kvaliteter, jeg selv vil forsøge at give videre. At danne et undervisningsmiljø, der både er trygt og lærerigt Jeg elsker at formidle, og dét at blive forfatter var min største drøm som barn. Nu har den drøm, som sagt, forvokset sig til journalist. Formidling eller videregivelse er derfor noget af det jeg brænder for - og derfor er jeg underviser ved GoTutor!