Hej, mit navn er Jeppe, velkommen til min underviserprofil.
Jeg er en smilende og udadvendt ung mand og er lige startet på min kandidat i Fysik ved Niels Bohr Instituttet.
Jeg tilbyder undervisning, da jeg brænder for naturfagene, og elsker at lære fra mig. Jeg startede på min uddannelse direkte fra gymnasiet, hvor jeg havde linjen med Matematik og fysik på A-niveau.
Min undervisning tager udgangspunkt i at opbygge en stærk naturfaglig og matematisk intuition. Undervisningen vil hovedsageligt kredse om de opgaver, som eleven møder i skolen. Det er min erfaring, at man lærer naturfagene bedst ved selv at regne/løse opgaver, hvor man kan få den hjælp, man behøver.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, da jeg er glad for at undervise. Jeg har tidligere undervist to elever i matematik, den ene i halvandet år på B- og A-niveau STX og den anden i et år på C-niveau HHX.
Med denne erfaring har jeg et godt indblik i, hvad elever ofte finder svært, og hvordan disse aspekter bedst forklares