Mit navn er Frederikke, og jeg glæder mig til at blive din næste underviser!
Jeg elsker at undervise og har erfaring som lærervikar på en folkeskole. Jeg er lektiehjælper, fordi jeg ved, det kan gøre en stor forskel, når vi sætter os sammen på tomandshånd. Det skaber ro og tid til fordybelse, og det kræver det for at man kan lære udfordrende ting.
Jeg er tålmodig, struktureret og smilende som underviser. Jeg går også op i, at vi holder fokus, men hver dag er forskellig og kræver derfor forskellig undervisning. Sidst men måske allervigtigst så elsker jeg at fejre små sejre med highfives og smil - Det kan der kun være for lidt af.
Jeg glæder mig til at møde dig!