Hej
Mit navn er Kerstin og jeg læser Sundhedsteknologi på Aarhus Universitet.
Jeg har læst 2 år på læreruddannelsen i Aalborg med matematik udskoling som hovedfag. Her gennemførte jeg 2 praktikker, hvor jeg havde hhv. en 3. og 6. klasse, samt en 4. og 8. klasse til matematik. Privat har jeg før lavet tegneundervisning for en 9-årig og 10-årig inden jeg startede på læreruddannelsen.
I 2019 skiftede jeg til mit nuværende studie, hvor jeg i øjeblikket er på 7. semester. Uddannelsen handler overordnet om udvikling af medicinsk udstyr, hvoraf ca. 2/3 af uddannelsen består af matematiske fag og programmeringsundervisning i bl.a. C# og Java.
I min fritid holder jeg af at løbe, være social og kreativ. Jeg er som person rolig, struktureret og tålmodig, hvilket jeg også tager med mig, når jeg underviser.
Jeg er personligt glad for at arbejde med mennesker og er vant til at tage en ledende og ansvarsfuld rolle. Fra praktikkerne på læreruddannelsen fik jeg rigtig god erfaring med at møde den enkelte elev og holde overblikket. Derudover er jeg tryg i min egen faglighed og er klar på at møde jer, hvor I er.