Mit navn er Amanda og jeg er ved at læse til lærer på den Frie Læreskole I Ollerup. Her har jeg fagende: Billedkunst, matematik, naturfag og friluftsliv. Inden jeg startede på den Frie Læreskole var jeg et halvt år på højskole og inden det har jeg arbejdet halvanden år som pædagogmedhjælper. I min fritid kan jeg godt lide at være kreativ og har ofte gang i alverdens små kreative projekter. Derudover nyder jeg at være ude i naturen.
Jeg er en meget rolig og tålmodig person og det er noget, jeg også vil tage med ind i min undervisning. Jeg mener nemlig, at det er enormt vigtigt ikke, at jage igennem et emne, men at man i stedet bruger den tid, som er nødvendig for at opnå en bedre forståelse. Desuden synes jeg at det, i arbejdet med en elev, er enormt vigtigt at møde dem der hvor de er, både fagligt og følelsesmæssigt. Fordi jeg mener, at man derfra bedre kan hjælpe dem, med det de måtte have svært ved.
Jeg håber at kunne hjælpe, så flere børn oplever at lykkes med det de sætter sig for :)