Mit navn er Darmiya, og jeg glæder mig til at blive din nye underviser!
Jeg er en glad og positiv ung kvinde, som finder det meningsgivende og værdifuldt at hjælpe og undervise børn og unge. Til hverdag læser jeg til lærer i Esbjerg, hvor jeg uddanner mig i engelsk, dansk og religion med specialisering i mellemtrin og udskoling. Jeg elsker at kombinere min teoretiske viden fra seminariet med praksiserfaring via tutorjobbet.
Det betyder meget for mig, at du som elev føler dig tryg og motiveret i læringssituationen. Det er helt okay at lave fejl, og vi løser opgaverne stille og roligt i dit tempo. Jeg tror på, at eleven lærer mest, når lektielæsning ikke blot er en sur pligt, der skal overstås. Derfor vil jeg gøre en indsats for, at mine stunder med eleven naturligvis bliver af høj faglig kvalitet men samtidig også hyggelige, hvor vi f.eks. kan lege os til læring via små sjove øvelser, hvis dette viser sig at være gavnligt og motiverende for eleven.
Relevant erhvervserfaring:
Da jeg gik på STX havde jeg forskellige studiejobs - herunder var jeg bl.a. aflastningsperson for en 14-årig pige med Downs syndrom, hvor jeg også af og til hjalp med lektierne.
- Før studiestart arbejdede jeg 1,5 år som både lærervikar og pædagogmedhjælper, hvor jeg underviste i samtlige fag fra 0.-9. klasse. Dette åbnede for alvor mine øjne op for lærerfaget og glæden derved.
- Inden jeg flyttede til Esbjerg, arbejdede jeg desuden i en junior- og ungdomsklub for unge mellem 13-18 år, hvor jeg både beskæftigede mig med de unges sociale og faglige kompetencer.
Jeg glæder mig til at møde og hjælpe dig!