Mød Mikkel

Det er af min fulde overbevisning, at alle kan klare sig godt i skolen. Hvis man har svært ved et fag, er det i mange tilfælde en lille detalje, som forhindrer "den gode forklaring" i at give mening. Som hjælpelærer er jeg derfor særligt opmærksom på, hvordan noget kan misforstås.

I praksis betyder det, at jeg sætter mig godt ind i elevens perspektiv ved at lytte til, hvad de har (eller forsøger) at sige, for deres tanker vil hurtigt afsløre, hvad det er, der skaber plads til forvirring.

Derfra gælder det om at hjælpe på en måde, hvor eleven stadig kan være selvstændig; det nytter selvfølgelig ikke noget at forære svaret væk, men omvendt kan det også give bagslag at "være sokratisk" i lidt for lang tid.

Hvis balancen er god, kan de lære noget, og i så fald bliver faget sjovt helt ad sig selv, eller i det mindste vil det være en lettelse pludseligt at kunne finde ud af et fag, som førhen virkede umuligt for dem at klare sig godt i.

Dog er det ikke i 'ethvert' tilfælde, at det bare et en lille detalje, som driller. Der kan også være mere underliggende årsager til, at man kan have svært ved et fag.

For tre år siden blev jeg diagnosticeret med ADD (opmærksomhedsforstyrrelse), hvilket kan forklare, hvorfor jeg ikke rigtig kunne følge med i historietimerne. Det føltes, som om besvarelsen af et spørgsmål i historie altid førte til mindst ét nyt spørgsmål, og der endte altid med at være for mange navne at holde styr på. Jeg har i hvert fald altid villet forstå det hele. Måske er det dér, følsomheden over for, på hvor mange måder noget kan misforstås, stammer fra. Desuden har flere af mine venner også AD(H)D, så jeg taler sproget... "flydende"...