Hej! Velkommen til min GoTutor profil.
Jeg studerer til daglig molekylær medicin på 7. semester, og til hverdag bruger jeg meget tid på mit studie sammen med min studiegruppe.
Som person er jeg rolig af gemyt og kan godt lide ro omkring mig. Jeg nyder derfor meget at gå ture i skoven og ved vandet. Derudover elsker jeg at læse skønlitteratur, hvor jeg for tiden er glad for science fiction og fantasy genren.
Jeg har tidligere arbejdet som lektiehjælper i min gymnasietid, hvilket har givet mig mange gode erfaringer med på vejen. I min undervisning kan jeg godt lide at få input fra eleven, således, at jeg kan finde nye måder at forklare ting på, så de giver bedst mulig mening. Jeg går efter, at vi starter med en forståelse af grundprincipperne og så prøver at bygge videre på det. Det gør det lettere for os begge, da vi så har en fælles forståelse at forklare tingene ud fra. Derudover prioriterer jeg, at eleven selv sætter ord på sin forståelse, da det giver en selvsikkerhed i stoffet.
Jeg sætter pris på en god relation med min elev, således at vi begge føler os trygge, så alle spørgsmål kan komme frem. Jeg kan godt lide at starte en undervisningsgang med lige at snakke om, hvordan vores dag har været, og hvad der er sket siden sidst. Og så kan vi også lige få fastlagt, hvor energiniveauet ligger på den givne dag. Det er vigtigt for mig, at vi gør lektiehjælpen til en god oplevelse. Derfor prøver jeg så vidt muligt også, at vi inkorporerer en lille pause i midten af min undervisning, så hjernerne lige kan få energi til endnu en time.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev!