Mit navn er Sylvester. Jeg har altid godt kunne lide at gå i skole og lave skolearbejde, og denne glæde ved skolen, håber jeg virkelig at kunne give skoleglæden videre til andre børn og unge.
Min passion ligger især indenfor det naturvidenskabelige felt. Jeg brænder især for matematik og fysik, men mestrer også bl.a. at undervise i dansk.
Jeg føler mig godt tilpas i rollen som lektiehjælper, og som underviser er jeg pragmatisk og nærværende. Jeg lægger vægt på at give eleven en bred forståelse af emnerne, samtidig med at gøre eleven i stand til at bruge nogle værktøjer til at løse konkrete opgaver. Jeg vil altid starte med at danne overblik over opgaven sammen med eleven. Jeg tror, at det er lige vigtigt for både elev og underviser at få skabt et overblik over opgaven, sådan at man kan bryde opgaven ned i mindre dele, der er lettere at løse ud fra de kompetencer man har, eller man skal lære. Derudover forsøger jeg at skabe en tryg undervisning, hvor fejl er en naturlig del af læringen og hvor spørgsmål og samtale skaber den dybere forståelse.
Som person er jeg meget grundig og tålmodig. Jeg arbejder altid koncentreret, endog med plads til pauser for at sørge for frisk luft til hjernen. Jeg er meget nede på jorden som person, og jeg interesserer mig udover science-fagene for computer og IT, fodbold og andet idræt. Jeg dyrker meget sport i min fritid, mest af alt med mine skolekammerater. Det kan være alt fra fodbold til tennis eller badminton, eller andet hvor man kan få pulsen op.
Jobbet som tutor er et meningsfyldt job, fordi man får mulighed for at hjælpe andre med at få større selvsikkerhed i skolen.
Ligesom jeg selv har haft en tryg og læringsrig skolegang, vil jeg gerne hjælpe andre til at få en skolegang med mening og læring.