Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en frisk ung pige, som altid har været meget engageret i min skolegang. Udover min skolegang har jeg interesseret mig for konkurrencegymnastik, og jeg er nu gået hen til at undervise andre i det. Jeg har undervist i spring- og rytmegymnastik for piger i alderen 6-14 de sidste 3 år. Derudover har jeg oprettet mit eget pilateshold for alle over 15 år.
Det er også herigennem at jeg har fundet min kærlighed for at lære fra mig. Jeg elsker at nørde i tingene og sørge for, at man når i mål, så det sidder lige i skabet.
Jeg lærer bedst fra mig, når der er overskud til det. For mig er det tydeligt, når jeg kan sidde med få personer og gå i dybden frem for at sidde en hel klasse. Derfor er jeg tutor, da det giver mulighed for at gå i dybden med den enkelte elev og deres fokuspunkter.
Som underviser er jeg tålmodig, punktlig og smilende. Jeg er forstående for problemer, da jeg tidligere selv har oplevet at have det svært med fag. Jeg kan lide at gøre en forskel for andre og brænder for at se andre få en succesoplevelse.
Jeg er særligt engegeret og kompetent indenfor naturvidenskabelige fag, særligt matematik, men også fysik og kemi. Dette har også været mine linjefag i gymnasiet.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev!