Kære læser,
Mit navn er Emilie, jeg er bosat i Århus og på nuværende tidspunkt i gang med med min kandidatuddannelse til civilingeniør i bioteknologi på Århus Universitet.
Jeg har tidligere erfaring og kompetencer indenfor undervisning, da jeg nu på 6 år underviser i moderne dans på en balletskole, hvor jeg nyder at kunne bidrage til store smil og succesoplevelser i hverdagen. En ting jeg lægger særlig stor vægt på i min undervisning.
I mit arbejde som underviser gør jeg mit bedste for at møde mine elever i øjenhøjde og tror på at alt er muligt - tro kan flytte bjerge. Derudover lægger jeg vægt på en rummelig undervisning med stor grad af nærvær, da jeg tror på, at vi lærer bedst, idet vi føler os mødt og forstået. Ydermere har jeg gennem mine skoleår selv kæmpet og sætter derfor enormt stor pris på at kunne hjælpe andre, samt at være med til at skabe succesoplevelser og gode resultater.
Som person er jeg meget struktureret og dedikeret til det arbejde jeg laver. Samtidig er jeg et menneske med let til grin, hvilket er noget jeg tager med mig i arbejdet som tutor, da jeg mener at smil og grin er med til at skabe trygge relationer og herigennem bedre resultater.
Jeg glæder mig til at kunne være med til at hjælpe og gøre en forskel!
Det bedste hilsner,
Emilie