Hej! Jeg hedder Katrine, og velkommen til min profil.
Jeg arbejder her hos GoTutor og glæder mig til at hjælpe med lektier, strukturering af opgaver og vigtigst af alt at skabe studieglæde og succesoplevelser for den, jeg er tutor for. Sammen kan vi gøre en indsats.
Min nummer et-prioritet er: Det er vigtig at skabe et rum for eleven, hvor der er plads til at lære og udvikle sig samt fejre sine fremskridt. Det vil jeg gøre ved at møde eleven i øjenhøjde, med forståelse og ambitioner om at skabe et trygt rum på elevens præmisser.
Til dagligt læser jeg en BA i Idræt og Sundhed, et studie, hvor man både arbejder med det humanistiske, det samfundsfaglige og det naturvidenskabelige i en herlig blanding (så jeg er lidt af en metode-blæksprutte).
Bag mig har jeg praktisk undervisningserfaring med både børn, unge og voksne. Jeg har gået på Paul Petersens Idrætsinstitut og haft faget Kommunikation og Undervisning, hvor jeg blandt andet arbejdede med didaktik og tilrettelægning af undervisning. Principper, som ikke kun kan anvendes i idræt!
Min motivation for at være tutor er, at jeg elsker at undervise, og naturligvis er den største glæde at opleve, når der opstår aha-oplevelser for eleven.
De bedste hilsner
Katrine