Hej,
Jeg hedder Stine, velkommen til min underviserprofil! Til dagligt studerer jeg journalistik på 3. semester på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Udover at bruge min skoletid, og tildels også fritid, på DMJX, nyder jeg at være sammen med venner og deltage i byens mange kulturelle arrangementer. Jeg er generelt en meget social og udadvendt person.
Jeg er som person meget tålmodig og ved, at der er mange forskellige måder at lære på. Derfor håber jeg, at vi sammen kan skabe et godt undervisningsrum, som netop er tilpasset dig og den måde, du bedst lærer på.
Mit hoved fungerer meget visuelt. Jeg har det derfor godt med at tænke ud af boksen, når det kommer til undervisningsmetoder. Jeg håber, at dette kan gøre, at vi sammen kan finde nogle værktøjer, som fungerer for lige netop dig.
Jeg er lektiehjælper, da jeg gennem min skoletid har ageret "støtteelev" for elever, som har brug for lidt ekstra støtte eller andre læringsmetoder. Dette nød jeg ekstremt meget, og håber, at jeg gennem dette kan få lov til at støtte andre elever.