Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Kawsar, og grundet mit lærerstudie samt linjefag i dansk har jeg en fremragende tilgang til pædagogik og kommunikation, som jeg kan gøre brug af på mit arbejde. Jeg er uddannet dansklærer, og studerer til billedkunst og håndværk og design lærer.
Som menneske er jeg målrettet, ordentlig, kreativ og ansvarlig, hvilket er vigtigt, da der på en arbejdsplads stilles høje krav til at yde en god indsats. Jeg er desuden kunstnerisk anlagt – i min fritid maler jeg og elsker at finde på kreative og sjove spil. Jeg bruger desuden også min fritid på at være livredder i svømmehallen.
Jeg er god til at flette min pædagogiske viden med kreative aktiviteter. Dette har jeg lært gennem mit tidligere arbejde som svømmetræner, hvor læring gennem leg har været essentielt.
Jeg har et ønske om at specialisere mig i neuropsykologi i fremtiden. Derfor har jeg indsamlet en masse erfaring fra tidligere praktik indenfor arbejdet med elever, der har autisme, adhd og angst. Dette har givet mig en større viden om elever med særlig behov.
Jeg er desuden god til at improvisere. Dette bruger jeg som et pædagogisk redskab, som jeg kombinerer med kooperative læring. Læring behøver ikke være en kedelig og hård proces. Ved at anvende sjove idéer og spændende læremetoder øger jeg elevens lyst til læring og kommunikation. Jeg vil fokusere på at skabe trygge og sociale rammer. Elever udvikler sig og lærer forskelligt, derfor tager jeg højde for den enkelte elev, især dem med ekstra behov. Jeg ønsker at udvikle elevens fantasi, ansvar og tillid til egne muligheder.