Velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Johanne, og jeg har netop afsluttet en STX-uddannelse og er nu i gang med mit sabbatår. Jeg har altid haft det godt med at gå i skole og klaret mig godt fagligt. I min fritid nyder jeg at læse eller gå ture i naturen, og så elsker jeg at se fodbold i fjernsynet sammen med min familie. Jeg er en meget rolig, men samtidig udadvendt person, der holder af at tilbringe tid med familie og venner.
Som underviser forsøger jeg at møde eleverne med respekt og være så lyttende og forstående som muligt, så jeg kan hjælpe dem bedst muligt. Til dagligt arbejder jeg også som lærervikar på en folkeskole og derfor fylder undervisning en stor del af min hverdag. Derudover har jeg som ung teenager arbejdet som frivillig gymnastiktræner og har derfor fra en ung alder haft erfaring med at have kontakt med børn og lært at motivere dem.
Jeg glæder mig til at møde dig!