Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en udadvendt og positiv person, der elsker at lære samt at hjælpe andre med at lære. I min fritid er jeg aktiv og dyrker blandt andet sport som fodbold, padel og basketball, hvilket giver mig både energi og fællesskab. Jeg nyder også at være sammen med venner og familie, og bruger en del tid på at se film.
Jeg er nysgerrig, ambitiøs og har en naturlig lyst til at gøre en forskel for andre, især når det handler om at støtte dem i deres udvikling. Jeg ved, hvor vigtigt det er at få hjælp, når noget er svært, og hvor meget det kan betyde, at man forklarer tingene på en anden måde, så de faktisk giver mening. Jeg har selv prøvet at kæmpe med matematik og få hjælp af min far derhjemme, og det har lært mig, hvor vigtigt det er med tålmodighed og at have en ved sin side. Jeg har også hjulpet min lillebror rigtig meget med lektier, især i samfundsfag, dansk og engelsk, og det har givet mig en form for erfaring, da jeg har hørt fra mange, at jeg har en unik evne til at forklare svære ting på en simpel måde.
Som underviser vil jeg gøre meget ud af at skabe ro og overblik samt tilpasse undervisningen til elevens behov. Vigtigst af alt vil jeg tilpasse min måde at lære fra mig, så den passer til min elevs ønsker.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg ved, hvor meget det kan betyde at få den rette hjælp. Jeg har selv prøvet at sidde med noget, der var svært og fået god støtte af min far. Samtidig har jeg også hjulpet min lillebror med hans lektier, så jeg kender begge sider. Jeg er især god til samfundsfag og økonomi, og jeg elsker at gøre det mere forståeligt for andre. Jeg vil gerne give elever mere selvtillid og vise dem, at de godt kan finde ud af det med den rigtige hjælp.