Hej. Mit navn er Gustav, jeg bor i Aarhus C og studerer lige nu HA Almen på Aarhus Universitet. I 2021 blev jeg student på HHX Viden Djurs i Grenaa, hvor jeg gik ud med et snit på 10,7 samt et diplom. I mine to sabbatår var jeg lærervikar på en skole i Grenaa, hvilket giver mig en vis erfaring med at undervise og være sammen med unge mennesker.
For at fortælle lidt mere personligt om mig selv, så er jeg en meget aktiv og eventyrlysten person. Jeg elsker at dyrke sport, hvor tiden primært bliver brugt på fodbold og fitness.
Som underviser er jeg meget lyttende, og jeg går meget op i, at eleven føler sig tryg ved at lære med mig. Med mig som underviser er der intet pres. Vi finder det tempo, der passer til eleven, og så tager vi det skridt for skridt derfra. Selvom vi er her for at lave lektier, så synes jeg også, det skal være rart at være her, og det vil jeg sikre mig, at det bliver :)
Grunden til, at jeg er underviser her hos GoTutor, er, at jeg elsker at hjælpe andre mennesker. Som nævnt bor jeg inde i centrum af Aarhus, og jeg har derfor mulighed for hurtigt at komme vidt omkring. Skriv endelig, så er jeg sikker på at jeg kan hjælpe dig :)