Hej.
Jeg hedder Eva og er færdiguddannet biolog fra Aarhus Universitet. Jeg er en dejlig, umiddelbar person med et smil på læben og glimt i øjet.
Min tilgang til mennesker og derigennem også min undervisning er at mødes i øjenhøjde. Dette gøres bedst ved at etablere en personlig relation. Det ynder jeg at opnå gennem hyggesnakke om løst og fast, så vi er trygge nok ved hinanden til at lave lidt sjov og begå fejl. Generelt er det også min undervisning foregår - med rigelige mængder af hygge, hvor der arbejdes med problemerne, og sejrene bliver fejret.
I min fritid er jeg aktiv, med kampsport, klatring, kajak, dykning og hvad jeg nu ellers kan finde på, men jeg elsker også at krølle mig sammen i en stol med en god bog eller film om aftenen. Derudover har jeg tidligere været guide ude i Ree Park Safari og spejderleder og er vant til at tumle rundt med krudtugler, men også samles til en god snak om alt mellem himmel og jord. Dette er to jobs, der har lært mig at være tilpasningsdygtig og netop at møde folk i øjenhøjde.
Jeg er lektiehjælper, fordi jeg som gammel spejder elsker at hjælpe andre. Og hvis det tilmed kan ske, mens jeg deler min egen viden, er det helt vidunderligt!