Velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Martha, og jeg er i øjeblikket i gang med at tage en STX-uddannelse med studieretningen Samfundsfag A, Engelsk A og Idræt B.
I skolen hjælper jeg gerne mine kammerater, hvis der er noget de ikke forstår, og jeg vil beskrive mig selv som imødekommende, glad og jeg har altid mod på en udfordring. I min fritid går jeg i fitness 2 gange om ugen. og jeg både hækler og læser derhjemme som hobbyer. Jeg elsker at rejse og opleve nye steder i verden for at udvide min horisont. Jeg har siden de små klasser altid haft en stor interesse for at lære nye ting og var også meget lærenem.
Jeg har før hjulpet til med at passe børn i indskolings- og mellemtrins-alder, så jeg har en smule erfaring med pædagogik.
Som underviser vil jeg gerne være forstående og åben, så eleven føler sig tryg og får lyst til at lære i mit selskab. Min motivation er at kunne se at jeg gør en forskel for børn og unge, som synes skolelivet kan være svært.
Jeg glæder mig til at møde dig!