Velkommen til min underviserprofil!
Om mig:
Jeg er lærerstuderende på 4. år. I min fritid nyder jeg at følge med i diverse fodboldkampe, og jeg tager også gerne selv på stadion og får hele stemningen med. Har altid gået til gymnastik, både spring og rytme, så i forårssæsonen nyder jeg at være i hallerne rundt omkring i Danmark. Friluftsliv, såsom overnatning i shelter, lange vandreture, bål og alt tilhørende, er en ny og meget interessant hobby jeg er begyndt at dyrke. Derudover har jeg også en stor passion for skiløb, hvorfor jeg også er uddannet skiinstruktør og vedligeholder gerne mine kompetencer 1-2 uger om året.
Min undervisning:
Personligt har jeg et mål om at give så mange elever som muligt mod på livet og selvtillid i form af. ''at man kan, hvad man vil''. Selv er jeg ordblind, men har klaret hele skolegangen - og snart er jeg uddannet folkeskolelærer (i dansk, samfundsfag og historie).
I min undervisning sætter jeg derfor pris på sejre, store som små. Det handler om at finde glæde ved fagene, og gerne i en så tidlig alder som muligt. I min undervisning har jeg særligt fokus på, at gøre det vedkomne for eleven - det skal være spændende fra første dag, og give anledning til yderligere fordybelse efterfølgende.