Velkommen til min underviserprofil!
I juni 2023 blev jeg student fra STX Odder og holder nu mit andet sabbatår. Til daglig arbejder jeg som lærervikar på Rathlouskolen, hvor jeg både er vikar i skoledelen og SFO-delen. Det betyder, at jeg har kompetencer samt erfaring i undervisning af børn fra 0. til 9. klassetrin.
Jeg er en nysgerrig, arbejdsom og vedholdende person, der fungerer godt i samarbejde, og jeg er også vant til at tage styringen med et smil. Denne evne bruger jeg i min hverdag som lærervikar på Rathlouskolen, hvor jeg har været i cirka et år nu. Her møder jeg ofte mange forskellige mennesker med forskellige behov.
Personligt har jeg stor interesse for naturvidenskab, teknologi og mennesker. Jeg drømmer om en fremtid inden for medicin, hvor jeg både kan bruge mit hoved, min evne til at udvise omsorg og min lyst til at påvirke verden omkring mig. Derfor elsker jeg også at nørde faglige emner med eleverne og høre deres mange ideer og tanker.
Dette afspejler sig også i min undervisningsstil, hvor jeg lægger stor vægt på, at den enkelte elev opnår en dybdegående forståelse af stoffet. Gennem egne erfaringer har jeg lært, at jeg bedst tilegner mig viden ved at visualisere begreber. Som diagnosticeret ordblind har jeg udviklet strategier til at overkomme mine sproglige udfordringer, hvilket har givet mig en dybere indsigt i læringen og evnen til at formidle stof på en måde, der understøtter elever med forskellige behov.
Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang og lære nye elever samt deres udfordringer at kende :)
Mvh Benjamin