Hej,
Jeg hedder Karoline. Jeg blev student fra HTX sommeren 2023. Om mig selv kan jeg sige, at jeg er rolig og imødekommende. I min fritid svømmer jeg, men har også stor glæde i både at hækle, spille computerspil og nørder biler/motorcykler.
Min faglige interesse er helt klart naturvidenskabelig, hvor jeg i september 2024 starte på en naturvidenskabelig bachelor på RUC.
Grunden til, at jeg gerne vil være lektiehjælper hos GoTutor, er, fordi jeg selv har stået i samme situation i folkeskolen. Den hjælp, jeg fik dengang, har jeg haft gavn af lige siden, også igennem min tid på gymnasiet. Derfor vil jeg gerne hjælpe andre, der står i samme situation som mig selv.
Jeg er tålmodig og vil i min undervisning skabe rammer, hvor eleven føler sig tryg nok til at fortælle mig, hvad det er eleven har problemer med og hvis der er noget, eleven ikke forstår, så at de tør at sige det. Derudover vil mit formål med undervisningen også være at få eleven til at tænke selv, så eleven kan klare lignende opgaver senere hen. Jeg vil også prøve at gøre undervisningen mere relevant i form af at inddrage hverdagen i f.eks. matematik opgaver eller biologien. Til sidst, men ikke mindst vil jeg være forstående overfor elevens behov og den måde, den individuelle elev lærer bedst.