Faglig ambitiøs og relationsstærk udskolingslærer
Der er intet bedre end at arbejde med den faglige og menneskelige udvikling hos unge mennesker. Som lærer brænder jeg for relationer, fællesskab, motivation og faglighed.
Jeg kan bidrage med:
Høj faglighed i dansk og kulturfag
Med dansk, historie og kristendomskundskab som linjefag er jeg helt inde i kernen af de humanistiske fag og deres kompetenceområder. Udover at have undervist i disse fag har jeg de sidste to skoleår også undervist i samfundsfag i udskolingen.
Kvalitetsbåret undervisning
Jeg har hidtil arbejdet målrettet med at dygtiggøre den enkelte elev gennem vejledende samtaler og individuelle målsætninger, da jeg er af den opfattelse, at hvis eleverne trives så rykker de sig fagligt, men også som hele mennesker.
Jeg har læst en del af min læreruddannelse i Amsterdam, hvor jeg specialiseret mig i IT og didaktik. Jeg er derfor også i stand til at arbejde med IT som et centralt, didaktisk værktøj i mine undervisningsforløb
Stærkt relationsarbejde
Jeg interesserer mig for den enkelte elev samtidig med, at jeg har fællesskabets bedste for øje. Gennem mit arbejde har jeg erfaret, at eleverne relation til læreren er afgørende, hvis de skal opleve en følelse af tryghed, integritet og ikke mindst opnå faglig succes.
Jeg har god erfaring med individuel vejledning, hvor jeg hjælper den enkelte elev med at finde sig til rette i klassen. Jeg tror på differentiering og finder det vigtigt, at eleverne har forståelse for hinandens forskelligheder. Her er værdier som ærlighed og åbenhed helt essentielle. Min filosofi er, at kun ved at behandle eleverne forskelligt og med udgangspunkt i den enkeltes læringsforudsætninger, kan jeg behandle dem ens.
Hvilke personlige kompetencer får I ved at ansætte mig?
Med mig vil I få en kreativ, hårdtarbejdende tutor. Jeg er sulten efter viden og ønsker hele tiden at dygtiggøre mig og blive en endnu bedre underviser.
Når jeg ikke arbejder bruger jeg min tid på at spille musik, dyrke sport og være sammen med min søn og hustru.
Derudover arbejder jeg som lærer på Lille Næstved Skole.