Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Kirstine og jeg læser til folkeskolelærer på Københavns Professionshøjskole på 4. semester. Jeg har altid elsket at gå i skole, og jeg har altid fundet det faglige spændende og det sociale skønt!
Efter at jeg blev student i 2021 fra Aurehøj Gymnasium, arbejdede jeg som vikar på Nørre Fælled Skole i København. Det var en oplevelse, der bekræftede min beslutning om at vælge undervisning som min karrierevej. Her underviste jeg elever på alle klassetrin og i stort set alle fag, hvilket gav mig værdifulde erfaringer inden for undervisning og klasseledelse. Derudover var jeg fast klasselærer for en 2. klasse, hvor jeg underviste i matematik, naturgeografi og idræt.
Hvordan er jeg som underviser?
Som underviser er jeg nærværende, struktureret og engageret. Jeg lægger stor vægt på at møde eleverne der, hvor de er, både fagligt og personligt, og på at skabe en tryg og motiverende ramme for læring. Jeg tror på, at undervisning skal være relevant, spændende og tilpasset den enkelte elevs behov, og jeg arbejder altid på at gøre min undervisning både inspirerende og effektiv. Mine erfaringer med klasseledelse samt en-til-en-undervisning har gjort mig sikker i at skabe ro og struktur, samtidig med at jeg bevarer en positiv og imødekommende tilgang til eleven/eleverne.
Hvorfor er jeg lektiehjælper ved GoTutor?
Jeg brænder for at gøre en forskel for børn og unge, der har brug for ekstra støtte i deres læring. Jeg ved, hvor stor betydning det kan have for en elev at få hjælp til at genfinde troen på egne evner, og jeg vil gerne være den, der giver denne støtte. GoTutors værdier om at skabe læring i øjenhøjde og med fokus på den enkelte elevs udvikling passer perfekt til mit syn på undervisning.
Jeg glæder mig til at møde dig!