Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Katarina, og jeg har færdiggjort en STX-uddannelse med studieretningen Bioteknologi A, Matematik A og Fysik B. Derudover har jeg haft Kemi A som valgfag. Jeg interesserer mig meget for naturfag og ser det som min stærkeste side, men jeg er også faglig stærk i andre samfundsvidenskabelige og humanistiske fag.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg finder det meningsfuldt at dele ud af den store viden, som jeg har. Derudover elsker jeg at hjælpe andre, og det giver mig glæde at se andre lykkes og forbedre sig.
Som person er jeg imødekommende, venlig og engageret, hvilket også afspejler sig i, hvordan jeg er som lektiehjælper. Jeg er engageret og tålmodig med en stærk faglig profil – især inden for naturfag. Jeg brænder for at gøre komplekse emner forståelige og tilpasser altid undervisningen til den enkelte elevs behov. Uanset om det gælder kemi, matematik, dansk eller noget helt fjerde, står jeg klar til at hjælpe dig i mål med både forståelse og selvtillid.
Når jeg ikke underviser, så bruger jeg min fritid på at spille klassisk musik i et orkester, løbe, læse skønlitteratur og være sammen med mine venner og familie.