Velkommen til min underviserprofil!
Kort om mig:
Jeg møder alle i øjenhøjde og forventningsafstemmer, så vi får arbejdet imod samme mål. Jeg har en coachende tilgang når jeg lærer fra mig, men jeg kan veksle imellem hvad der er behov for.
Jeg har over 10 års ledererfaring hvilket gør, at jeg kan kommunikere med alle typer mennesker, og jeg kan tilpasse min læringsstil ud fra hvad der er behov for. Jeg har flere års erfaring som jobkonsulent, hvilket har gjort mig i stand til at arbejde med folk i alle aldre, samt med diverse diagnoser, ADHD, store dele af autisme spektret, angst, stress og depression. Jeg er særlig god til at opsætte struktur, skabe motivation og refleksion samt a fejre de små såvel store succeser.
Jeg har altid sagt, at hvis viljen er der, så viser jeg vejen. Men vi skal nok også finde vejen, selvom viljen skal findes først.
Jeg har det seneste år suppleret HF enkeltfag, og er fortsat i gang, så jeg har en idé om hvordan det er at være studerende lige nu og her. Samtidig ved jeg gennem min erhvervserfaring, at en af de ting der motiverer mig allermest, er at udvikle andre og mig selv.
Værdier: Jeg sætter stor pris på ærlighed og at kunne være ordentlige overfor hinanden. Jeg tror oprigtigt på at der ikke eksisterer dumme spørgsmål, men kun dumme svar. Fejl er ikke noget dårligt, men derimod en mulighed for at lære.
Hobbyer: Udover at være familie menneske, elsker jeg at spille golf og gaming, når tiden tillader det.