Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Lærke og jeg kommer fra Brørup. Til daglig arbejder jeg som pædagogmedhjælper i en børnehave i Brørup, og har derudover arbejdet gennem 3 sæsoner i Legoland som aktivitetsmedarbejder. Gennem disse to jobs har jeg fået skabt en masse nærvær til de børn jeg arbejder med, og jeg har lært at se dem for hvem de er. Udover det bruger jeg en masse tid på håndbold i min fritid og elsker generelt de fleste former for sport.
Jeg er en imødekommende person, der har god humor og altid er i højt humør. Jeg er en ansvarsfuld person, som er meget fokuseret omkring de ting, jeg foretager mig. Jeg kan godt lide orden i tingene, og elsker at give en hånd med, der hvor der er brug for det.
Som underviser vil jeg gøre mit ypperste for at give børn/unge et trygt sted at være, og skabe en relation så de føler sig tilpas i at få min hjælp. Jeg vil sætte mig i deres sted og ikke forvente for meget af dem, men i stedet hjælpe dem så godt på vej så de over tid selv kan se en udvikling.
Jeg glæder mig til at møde dig!