Velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Sarah og studerer på CPH Business i Multimediedesign. Tidligere har jeg gået på Gladsaxe Gymnasium (STX) og været et halvt år på Vallekilde Højskole, hvor jeg primært havde om journalistik.
Jeg er meget kreativ af person og nyder at male og danse. I min fritid går jeg blandt andet i fitness center, går ture med min søde lille hund, hygger med kæresten, venner og familie. Jeg er meget udadvendt og en humørbombe, som elsker at sprede god energi og hjælpe andre! I mit sabbatår var jeg blandt andet folkeskolelærervikar og havde børn i alle aldre (bl.a. med forskellige diagnoser såsom adhd og autisme). Jeg er derfor blevet god til at håndtere forskellige personligheder og være meget tålmodig.
Jeg synes undervisning skal være sjovt, og man skal ikke føle sig alene om det. Som lektiehjælper hos GoTutor er mit mål at gøre lektier til en sjov og hyggelig aktivitet. Jeg er lektiehjælper, fordi jeg nyder at lære fra mig og synes det er fedt at opfriske min egen viden samtidig med at kunne hjælpe andre, der har brug for det.
Jeg glæder mig til at møde dig!