Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Michel og jeg er uddannet lærer i fagene matematik, idræt og engelsk. Jeg har igennem min karriere haft stor succes med 1 til 1 undervisning. Jeg finder stor motivation i at hjælpe børnene den rigtige vej og se lyset, når de har knækket koden. Vigtigst af alt virker jeg tillidsvækkende og nærværende som person, og jeg er god til at variere min undervisning, således barnet føler sig motiveret.
I min fritid dyrker jeg fitness, fodbold og FIFA.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev!