Hvordan adskiller modernismen sig fra det moderne gennembrud? Hvad gemmer sig bag den kompliceret metafor fra det ekspressionistiske digt? Og hvordan er det nu med det nutids -r? Savner du svarene på ovenstående? Eller mangler du bare at blive guidet i at skrive en god skriftlig opgave?
Som erfaren underviser for både udskolingen, ordblinde og universitetsstuderende kan jeg føre dig ind i danskfagets forunderlige verden. Lad mig guide dig gennem analyser af digte, noveller og romaner med et kreativt twist – ja, jeg inkluderer endda memes for at gøre noterne sjovere og pointerne mere mindeværdige! Her finder vi den røde tråd ligeså let, som Doja Cat maler byen rød. Startkomma eller ej? Er blot et af de mysterier, som vi kan opklare. Lad os sammen skabe en læringsoplevelse, der er både engagerende og effektiv.
Jeg hedder Trine, og til daglig studerer jeg dansk med sidefag i psykologi på SDU. Når jeg ikke sidder begravet i bøgerne, arbejder jeg på en festival, danser i min fritid og er spejder. Jeg drømmer om at blive gymnasielærer i dansk og psykologi eller specialiseret i ordblindhed. Jeg er særligt fascineret af sprog og litteratur, fordi det kan gøre os klogere på, hvem vi er som mennesker, og hvordan vi former vores forståelse af verden.