Hej!
Jeg har en BA i Litteraturvidenskab og inden jeg fortsætter på min uddannelse, ønsker jeg at dyrke min passion for undervisning. Jeg har altid vidst at jeg skulle formidle og hjælpe mennesker med at styrke deres kompetencer.
Jeg har arbejdet med lektiehjælp i mange år, og hjulpet inde for alle fag det var mig muligt. Jeg mener ikke at der er en begrænsning for at være en sparringspartner, hvis egentlig funktion er at støtte eleven i selv at finde svaret. Dette styrker selvstændighed og også passion for faget, hvilket er mit mål i undervisningen.
Jeg vil altid arbejde efter at, jeg til sidst er overflødig og at de kan arbejde selvstændigt, også selv når det er svært.
Jeg er et ungt menneske, men egentlig en 86-årig dame i min sjæl. Det jeg prøver at sige er at jeg går op i hygge og velbehag. Det er undervisningen der er vigtig, men jeg mener at undervisning og fremskridt kun kan eksistere hvis man er i et rum der tilbyder fri samtale, kreativitet og plads til at være menneske. Der er ingen dumme spørgsmål og slet ingen dumme mennesker.
Eleven skal have lyst til at være i læringsrummet, ellers er der ikke rum til læring.