Velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en frisk og glad pige, som i sommers blev student fra Frederiksborg Gymnasium i Hillerød, hvor jeg gik på Bioteknologi-linjen. Nu har jeg sabbatår, indtil jeg (forhåbentlig) en dag skal videreuddanne mig til dyrlæge.
Mit sabbatår bliver brugt på at rejse, og så arbejder jeg både i en grillbar og som tilkaldevagt i en børnehave. Derudover rider jeg og elsker at være kreativ derhjemme, hvor jeg ofte har gang i flere kreaprojekter, end jeg kan holde styr på.
Jeg er en sød, rolig og meget ansvarsfuld person, som arbejder godt med børn og unge. Jeg har selv tre mindre søskende, som jeg ofte har hjulpet med lektiehjælp både på folkeskole- og gymnasieniveau. Jeg er tålmodig og grundig, og sørger altid for ikke blot at hjælpe med at løse opgaven, men også hjælpe eleven til selv at forstå hvorfor opgaven skal løses på den følgende måde og hvad man ellers kunne have gjort.
Jeg glæder mig til at møde dig!