Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er social, imødekommende, kreativ, nysgerrig, omsorgsfuld og rummelig. Jeg søger ind som skuespiller på Den Danske Scenekunstskole, og derfor går meget af min fritid med at spille teater, skrive manuskripter og opsætte teaterstykker. Derudover elsker jeg at læse, danse, male, tegne og dyrke yoga.
Jeg har erfaring som lektiehjælper, pædagogmedhjælper og tilkaldevikar. I forbindelse med min tid som lektiehjælper har jeg taget kursuser indenfor dysleksi og ADHD. Yderligere har jeg igennem min tid som lektiehjælper fået undervisning indenfor de forskellige læringsstile.
Som underviser tager jeg udgangspunkt i at møde eleven, hvor de er. Jeg gør mig umage i at lære dem at kende, dele ud af mig selv og skabe en tryg relation, da jeg tror tillid, tryghed og forståelse er den bedste vej til læring. Jeg tager udgangspunkt i deres interesser og prøver at koble det til undervisningsemnet for at skabe motivation. Derudover gør jeg ofte brug af leg, spil og krop i min undervisning, og jeg er ikke bange for at være fjollet.
Jeg glæder mig til at møde dig!