Hej kommende elever
Jeg hedder Anne-Sofie og læser journalistik og kommunikation på Syddansk Universitet. Jeg underviser i engelsk, dansk og historie og har altid været glad for de tre fag. Det samme ønsker jeg, at I skal blive, for det er faktisk nogle rigtig fede fag, når man lige får øjnene op for det :)
Der er en række grunde til, at et job som underviser passer godt til mig. Den vigtigste grund må være, at jeg synes, at det er vigtigt at lære fra sig på en god og pædagogisk måde, for det er aldrig sjovt at være bagud ift. de andre elever i klassen eller at sidde og kæmpe med et fag derhjemme i timevis. Jeg har førhen undervist to forskellige børn i hhv. dansk og engelsk, og det var et job, jeg holdt meget af, og som gav utrolig meget mening for mig, fordi jeg følte, at jeg gjorde en forskel for dem. En stor forskel. Både mine elever og jeg kunne se store fremskridt, hvilket gav et smil på læben hver eneste gang. Den ene pige på 11 år har forældre, der er flyttet til Danmark fra Indien. Hun kæmpede meget med danskfaget i skolen, og jeg elskede at se hende forbedre sig fra hver eneste gang. Jeg satte også stor pris på at undervise i engelsk. Jeg underviste en 10-årig dansk dreng i engelsk. At se et smil på mine elevers læber, er et smil, der smitter, for jeg ved, hvor meget glæde det kan give en elev endelig at kunne forstå det fag, som bare ikke gav mening for dem før. Den anden grund til, at jeg synes, at underviser er et vigtigt job er, at jeg selv har haft både gode og dårlige lærere i folkeskolen og gymnasiet, og jeg ved hvor meget ansvar, og hvor stor betydning en god underviser kan gøre for om et fag er spændende eller ej, og om hvorvidt man ønsker at følge med i det og blive bedre til det. Den forskel vil jeg gerne gøre for andre elever.
Udover at studere journalistik, arbejder jeg også som lærervikar på Husum skole, hvor jeg er vikar i alle fag både i ind- og udskolingen. Jeg er meget fleksibel ift. arbejdstider og opgaver mm. Så tøv ikke med at skriv til mig, så finder vi et godt og lærerigt forløb dig til eller dit barn :)
De bedste hilsner
Anne-Sofie