Glade undervisere
Underviser Helena L. der studere Spansk og Spanskamerikansk Sprog, Litteratur og Kultur

Helena L.

Spansk og Spanskamerikansk Sprog, Litteratur og Kultur Aarhus Universitet - AU
Hej, jeg hedder Helena!

Jeg er din underviser, fordi jeg har en masse erfaring både erhvervsmæssigt og akademisk, men vigtigst af alt har jeg en masse menneskelige kompetencer.

Jeg har i min studietid på Aarhus Universitet ageret som mentor for nye studerende på universitetet, hvor jeg med mine menneskelige, faglige og organisatoriske kompetencer hjalp dem til at få en god start på universitetet. Jeg har siden 2016 været tilknyttet et Masterclass-projekt for spansk-studerende på Silkeborg Gymnasium, hvor jeg underviser i kommunikationsstrategier og arrangerer fagrelevante workshops.

Jeg har udover erfaring som underviser på gymnasieniveau også arbejdet på folkeskoler som tilkaldevikar, hvor jeg flere gange havde længerevarende vikariater eks. som dansklærer for en 6. klasse og som fast støtteperson for særligt udfordrede elever i 2. klasse.

I sommers fik jeg en bachelorgrad i Spansk og Spanskamerikansk Sprog, Litteratur og Kultur, hvorfor jeg de seneste år har beskæftiget mig med spansk og spanskamerikansk kultur samt læst og skrevet på spansk på et akademisk niveau. Efter jeg afsluttede min bachelor, rejste jeg 6 måneder til Mexico City for at undervise lokale i dansk og engelsk, samt turister i spansk. Der indgik jeg i et internationalt og dynamisk team og jeg havde selv ansvar for planlægning og undervisning af sprog- og kulturkurser i studier af engelsk, spansk og dansk på flere niveauer.

Jeg brænder for at undervise og for at indgå i et team med eleven, hvor vi bestræber os på at nå vores fælles mål. Kampen for elevens tilfredsstillende resultat er også min kamp, da jeg i samspil med eleven har et ansvar for at gøre det muligt.

Helena L. er certificeret af GoTutor til at undervise i:

Dansk Dansk (A) Dansk (B) Dansk (C) Engelsk Engelsk (A) Engelsk (B) Engelsk (C) Matematik Psykologi (B) Psykologi (C) Samfundsfag Samfundsfag (B) Samfundsfag (C) Spansk (A) Spansk (B) Spansk (C)
Helena L. studerer på Aarhus Universitet - AU

Aarhus Universitet er med sine over 35.000 studerende en af landets største uddannelsesinstitutioner. Strukturen er klassisk akademiske forelæsninger, selvstudie og skriftlige produkter. Så sent som i 2018 figurerede det på adskillige top 100-lister over verdens universiteter.

Læs mere om Aarhus Universitet - AU

Bliv kontaktet af en rådgiver:

Er du interesseret i at få undervisning fra Helena L.? Modtag et uforpligtende opkald fra en af vores rådgivere og hør mere:


Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90

Bliv ringet op i dag

Hør, hvad vi kan gøre for dit barn