Hej, jeg hedder Alona, velkommen til min underviserprofil!
Jeg er nysgerrig og kreativ i min måde at lære og undervise på.
Jeg kender personligt til koncentrationsbesvær og behov for en anderledes formidling fra tid til anden. Derfor ved jeg, at der ikke findes en "one size fits all", når det kommer til læring.
Jeg har knækket koden, færdiggjort gymnasiet med et flot resultat og er kommet ind på mit drømmestudie. I dag ville jeg dog ønske, at det ikke havde taget så meget af min tid og energi.
Netop derfor brænder jeg for at hjælpe andre, der står i samme situation, jeg selv har været i.
Uddannelse fylder mange år af ens liv. Derfor er det vigtigt, at man finder en læringsmåde, man faktisk nyder og får gavn af. Lige så vigtigt er det, at man ikke spilder flere år på at finde frem til den.
Oplever I, at den traditionelle læringsmetode ikke virker? Klæber viden sig ikke fast, eller er bunken med lektierne så stor, at motivationen er forsvundet helt?
Sammen finder vi frem til den løsning, der passer bedst til jeres situation og behov.