Hej, jeg hedder Hanne! Jeg brænder for at hjælpe andre til en bedre akademisk forståelse i deres skoleforløb, og jeg er en udadvendt og imødekommende person. Jeg søger altid at udfordre og udvikle mig selv, hvilket motiverer mig for at undervise.
Jeg er 20 år gammel og netop startet på Economics and Business Administration på Aalborg Universitet. Tidligere har jeg arbejdet som folkeskolevikar og aflastningsperson for en autistisk borger. Derudover har jeg gennem supplerende kurser stiftet bekendtskab med coaching, goal-mapping og præsentationsteknik.
Fagligt står jeg meget stærkt, da jeg søgte ind på min bachelor med et snit på 11,8. Derudover, har jeg deltaget i Akademiet for Talentfulde Unge, hvor jeg har udviklet min faglige horisont.
Mine stærkeste faglige sider er samfundsfag, historie, dansk og engelsk - og jeg ser frem til at lære dig en hel masse!