Jeg er en aktiv og arbejdsom ung mand som netop har færdiggjort den merkantile studentereksamen hos ZBC Slagelse.
Med erfaringer fra nuværende samt tidligere jobs, har jeg store kompetencer omkring videreformidling af viden og at lære fra mig i et forståeligt sprog.
Derudover har jeg erfaringer med at arbejde i et, til tider, travlt arbejdsmiljø både selvstændigt og som et team, hvor jeg tager selvstændige beslutninger både for mig selv og andre.
Som person er jeg udadvendt, smilende, mødestabil, positiv, troværdig og energisk. Jeg er både arbejds- og uddannelsesmæssigt god til planlægning og disponering af min tid, derudover sætter jeg høje krav til min udførelse af arbejde og opgaveløsning. I min fritid dyrker jeg fitness, spiller padel og er generelt meget glad for alle former for aktivitet. Derudover elsker jeg at bruge tid med venner og familie.