Hej og velkommen til min underviserprofil!
Selvom mit studie i Statskundskab er både spændende, meningsskabende og udfordrende, er der noget helt særligt ved muligheden for at gøre en forskel for andre. Som tidligere mentor og lektiehjælper på min ungdomsuddannelse oplevede jeg glæden ved at hjælpe elever med at forstå og afkode svære emner og opbygge deres selvtillid - både fagligt og personligt.
Fagligt er jeg meget robust og velbevandret. På gymnasiet studerede samfundsfag, engelsk og italiensk på højniveau, og det var også i den forbindelse, at jeg fik interesse for spændingsfeltet mellem sprog, samfund og politik. Under min ungdomsuddannelse deltog jeg også i Akademiet for Talentfulde Unge, hvor jeg udover undervisning i alsidige faglige emner af førende forskere, også blev undervist i motivation, læringsprocesser og studieteknikker, hvilket har givet mig et meget alsidigt fagligt grundlag.
Som person er jeg hjælpsom, glad og ordentlig. Jeg nyder at bruge min fritid på at løbe ture på stranden til Taylor Swift-sange, se fodboldkampe i Parken og lave hjemmelavet pasta med mine veninder eller kæreste.