Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Marie, og jeg har en kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet. Under min uddannelse har jeg særligt været optaget af vælgeradfærd og politisk psykologi, og dette er emner, som jeg har skrevet bachelor og speciale om. Jeg har en stor personlig interesse i de fag jeg underviser i, og jeg har selv elsket at gå i skole. Derfor finder jeg det også utrolig meningsfuldt at hjælpe unge mennesker med at lære.
Jeg er en imødekommende og engageret person. I min fritid elsker jeg at vandre, dyrke yoga og læse bøger. Derudover holder jeg af at rejse, og jeg er i øjeblikket ved at planlægge en vandretur i Schweiz til sommer.
Jeg vil gerne engagere og motivere de unge til at være nysgerrige og finde glæden ved skolearbejdet. Jeg havde selv en fantastisk samfundsfagsunderviser i gymnasiet, som i høj grad fik antændt min interesse for faget, og havde en stor betydning for den uddannelse, jeg valgte at tage. Så jeg ved præcis, hvor stor betydning en god underviser kan have.
I kraft af mit tidligere studiejob har jeg erfaring med formidling. I dette job var min rolle af forklare statistikker og udregninger for de teams i virksomheden, som ikke havde indsigt i kvantitativ data.
Jeg er lyttende, og det er vigtigt for mig, at kunne skabe et trygt læringsrum for eleven, hvor der plads til at stille spørgsmål, og hvor eleven tør sige til, hvis de ikke forstår en forklaring. Jeg har stor forståelse for, at læring i nogle fag kan være svært, og jeg ser mig selv som en meget tålmodig underviser. Undervisningen vil jeg derudover forsøge at tilpasse den enkelte elev. Nogle unge lærer bedst igennem leg, mens andre er mere visuelle - og jeg vil tilrettelægge undervisningen på den måde, som fungerer bedst for eleven.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutur, fordi jeg brænder for at arbejde med unge mennesker, og jeg elsker at kunne hjælpe andre til at få en masse succesoplevelser med skolearbejdet.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev!