Hej! Mit navn er Marius.
Jeg har altid været glad for at gå i skole, og jeg har specielt været glad for de tre hovedfag, dansk, matematik og engelsk. De har altid været min stærke side. Nu ønsker jeg at dele ud af den bølge, der har surfet mig direkte gennem folkeskolen. Jeg har været på efterskole i to år, og der har jeg lært meget om, hvordan man møder nye mennesker, yder sit bedste og løfter dem, som har brug for hjælp.
Jeg har altid hørt godt for mit faglige niveau, men efter jeg kom på efterskole begyndte jeg også at høre om, hvor god jeg egentlig var til at dele ud af den viden jeg har. Jeg har altid været kæmpe fan af de hjælpemidler man får adgang til i grundfagene, specielt i matematik. Jeg er langsomt blevet bedre til GeoGebra, Wordmat og Maple, mens jeg er kommet videre i skolen. Jeg har også altid brugt TxtAnalyser når kommateringen blev svært, og jeg kender også en smule til AppWriter.
Jeg har altid brugt meget af min fritid på computeren. Jeg kan godt lide at spille computerspil, programmere mine egne spil eller bygge computere. Det er dog kun halvdelen, af det jeg vil kalde for "mig". Jeg elsker også at være udedørs. Udenfor nyder jeg at cykle, være på stranden, være sammen med mine venner, spille badminton, svømme eller løbe en tur.
Jeg glæder mig til at møde dig!