Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Max og jeg er din nye underviser. Jeg blev uddannet som lærer i sommeren 2021. Hvad laver jeg så nu, tænker du måske? Det et rigtig godt spørgsmål!
Lige nu, rejser jeg rundt i det sydlige Afrika og laver en masse friviligt undervisningsarbejde både hos børnehjem og ude i forskellige uberørte områder. Jeg elsker at rejse og det har jeg gjort lige siden barnsben. Jeg har boet både i Ecuador, Danmark, Spanien, Tyskland, Paraguay og Namibia. Fordi jeg elsker at rejse elsker jeg at møde nye mennesker og lære nye sprog. Jeg møder en masse nye mennesker undervejs og elsker at lære fra andre og dele min egen viden.
Gotutor gør at jeg kan kombinere både min kærlighed for at rejse og for at undervise. Min tilgang til undervisning er praktisk. Hvis det er undervisning op til en eksamensperiode så skal vi arbejde med at det som vores proces. Hvis det derimod er at forbedre dine sproglige evner ligger jeg meget vægt på at gør sproget brugbart; at give dig de nødvendige værktøjer for at kommunikere og bruge det du lærer i den store verden. Vi tilrettelægger undervisningen efter dit behov og jeg vil altid gøre mit bedste for at hjælpe dig godt på vej.
Selv har jeg arbejdet på både internationale og danske skoler i danmark og jeg er derfor vant til at møde mange forskellige elever. Jeg glæder mig også til at møde dig!