Jeg er en frisk og altid engageret ung mand, der i skrivende stund søger arbejde i mit sabbatår for at kunne finansiere en længere udlandsrejse. I min fritid er jeg ungdomspolitisk aktiv i DSU og næstformand for min lokalafdeling. Jeg er socialt anlagt og stort set altid i godt humør. Jeg er tidligere elevambassadør på Himmelev Gymnasium, hvilket indbefattede at tage sig af de nyankomne grundforløbselever igennem introdagene, og igen når de startede i deres grundklasser. Jeg modtog i denne forbindelse en skriftlig anbefaling fra skolen. Som storebror er jeg vant til at hjælpe min lillesøster med sine lektier og forberedelse op til prøver i folkeskolen. Dette er altid, noget jeg gør med forståelse, fordi jeg selv sagtens kan huske den frustration, man kan opbygge over noget, man ikke forstår. Et par kvaliteter ved mig som underviser er, at jeg inddrager eleven i at finde svar på udfordringer, ikke bare serverer dem, og er god til at være kreativ ift. at danne nye forklarings måder.