Hej, jeg hedder Rigmor, velkommen til min underviserprofil.
Hvem er jeg?
Mine venner og familie vil beskrive mig som en energisk, udadvendt og positiv pige, som altid kaster sig ud i nye ting med god indstilling. Jeg er meget kreativ og elsker at finde på nye ideer til forskellige projekter.
Udover det er jeg meget snakkesaglig og elsker at bruge tid sammen med mennesker. Det gælder både min familie, kæreste, venner og mine elever.
Til hverdag arbejder jeg nemlig på Lindegaardskolen i Lyngby, hvor jeg har arbejdet siden januar. Jeg elsker mit job, og glæder mig hver dag til at komme på arbejde og være sammen med børnene. Det er en yderst udfordret skole på mange måder, men det har aldrig skræmt mig væk, tværtimod. På grund af de skønne unger, har jeg søgt ind på læreuddannelsen med vinterstart.
Interesser:
- Synger og skriver musik
- Jeg kan godt lide at tegne og male
- Laver egne smykker
- Jeg strikker og er igang med at lære at hækle
- Syr tøj på symaskine
- Jeg elsker at være uden for, at vandre og at være aktiv
- Jeg kan rigtig godt lide at bage både kager, boller, pizzasnegle og hvad maven ellers ønsker sig.
Min undervisning:
Børnene på skolen er altid glade for at se mig, og siger altid til mig, at de ville ønske, at jeg var deres faste lærer. Jeg som underviser gør det godt, fordi jeg ser børnene i øjenhøjde. Jeg fortæller dem, at der også er ting, som jeg syntes er svære, hvilket får dem til at slappe af og lægge frustrationenerne til side. Jeg har meget tålmodighed og vil altid gerne forklare tingene igen. Oplever jeg, at de ikke forstår min forklaring, bruger jeg ofte kreative måder at forklare på. Jeg elsker at drage billedsprog ind over, eller drage paralleller til deres eget liv, hvilke jeg har rigtig gode erfaringer med.
De ender altid med at forstå, hvad jeg forklare, og jeg elsker at se dem lykkes - det er den bedste belønning.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg ønsker mere erfaring og fordi jeg brænder for børns læring, undervisning i sig selv og det at hjælpe andre.