Hej og velkommen til min underviserprofil! Mit navn er Julie.
Som underviser og tutor holder jeg meget af at være en del af mine elevers udvikling, såvel den faglige som den personlige, og jeg finder stor glæde i at være en støtte for børn og unge i dét, som de hver især finder svært.
Jeg har en alsidig baggrund inden for såvel det akademiske som det sportslige og sociale, hvilket har givet mig et bredt udsyn i min arbejdstilgang.
Jeg har en bred vifte af interesser; i hele mit voksne liv har jeg brugt meget tid på at træne og undervise i kickboksning, og derudover er jeg meget passioneret omkring at spille, producere og udgive musik med min bror, som jeg synger i band med. Jeg er også meget fagligt interesseret - både i fysik, som jeg har en bachelor i, men også eksempelvis i psykologi, som jeg påtænker at studere på universitetet til efteråret. Desuden har jeg en hund, som betyder meget for mig i min hverdag.
Jeg glæder mig meget til at møde min næste elev!