Mit navn er Mette Maja og jeg bor i Århus C. Jeg har en kandidatuddannelse i Religionsvidenskab og Historie. Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg brænder for læring og undervisning, og fordi jeg motiveres af at hjælpe et menneske til at nå sit mål.
Jeg har erfaring med undervisning fra henholdsvis gymnasiepraktik og så har jeg været vikar i en folkeskole. Derudover har jeg arbejdet med børn og unge i gennem frivilligt arbejde hos Red Barnet og som mentor for nye studerende på Aarhus Universitet. Konkret betyder dette, at jeg har erfaring med at møde et barn og et ungt menneske der, hvor mennesket er og jeg har god erfaring med at hjælpe med både det faglige men i høj grad også strukturering og planlægning.
Mine 5 kærneværdier er hjælpsomhed, frihed, ærlighed, loyalitet og åbenhed. Disse 5 værdier fylder også i min undervisning og hjælp gennem GoTutor.
Som underviser er jeg meget optaget af det trygge rum og at skabe en tillidsfuld relation. Jeg vil tilgå eleven med positive forventninger og med store ører der kan lytte til, hvordan vi bedst når det resultat I ønsker jer.
I min fritid elsker jeg at strikke, løbe, lave mad, vinterbade og være social med venner og familie.