Jeg er en passioneret og engageret privat lektiehjælper med erfaring i både at lære og at undervise i et sprog og med stor begejstring for musik.
Da jeg er opvokset som tosproget i Flensborg, Tyskland, kan jeg godt forstå, at det kan være udfordrede med sprog i dagligdagen. Der er det min opgave at gøre sproget mere forståeligt og hjælpe med at gøre skolegangen nemmere og behagelig for eleven. Jeg tilpasser undervisningen individuelt til den enkelte elevs behov og læringsstil for at sikre maksimal forståelse og indlæring.
Lige nu læser jeg International virksomhedskommunikation i engelsk på Aarhus Universitet, derfor vil jeg også være glad for at hjælpe med engelsk. Jeg har en faglig baggrund inden for dansk, tysk, engelsk og musik, er tålmodig og har en positiv tilgang til undervisning, hvilket skaber en tryg og motiverende læringsmiljø for mine elever.
Musik har altid været en del af mit liv, da jeg er opvokset i en musikerfamilie. Jeg har både spillet klaver, sunget i kor og stået på scenen i Flensborg. Derfor vil jeg også altid være glad for at kunne hjælpe med musik, som samtidig også er min hobby. Jeg fokuserer ikke kun på at hjælpe mine elever med lektierne, men også på at udvikle deres studievaner og læringsstrategier. Desuden hjælper jeg dem med at opbygge en solid baggrundsviden inden for de pågældende fag, samtidig med at give dem værktøjer og teknikker til at forbedre deres generelle studieeffektivitet. Selvfølgelig håber jeg også, at mine elever på et tidspunkt kommer til at kunne lide, at have alle fag i skolen og mærke deres egne fremskridt.
Jeg er fleksibel og tilgængelig for mine elever, når de har brug for ekstra hjælp eller har spørgsmål. Desuden er jeg dedikeret til at sikre, at mine elever når deres læringsmål og opnår succes i skolen.